Internationale medier beretter i disse dage om fundet af Flere hundrede lig i massegrave i nærheden af både Nasser-hospitalet og Al-Shifa-hospitalet, efter at israelske soldater har trukket sig fra disse områder, samtidigt kan vi læse, at Netanyahu er i gang med en ny landoffensiv i Rafah, hvor de ca. 1,7 millioner internt fordrevne palæstinensere er fanget.
Ofrene for Israels brutale angreb på civilbefolkningen i Gaza fortsætter, og vi nu kan konstatere, at israelerne har dræbt over 35.000 , herunder mere end 2/3 af dem kvinder og børn. Yderligere er over 78.000 såret, og tusinder er efterladt savnede i ruinerne. Israelske bombardementer har fuldstændigt ødelagt den civile infrastruktur, herunder hospitaler, skoler og universiteter, samtidig med at civilbefolkningen nægtes adgang til basale fornødenheder som mad og rent vand. Israel blokerer endda for nødhjælp.
Med den historik, som besættelsesmagten har, giver disse nye trusler om nye offensiver en gruopvækkende forventning om flere forbrydelser. Det er nærmest som om, Netanyahu erklærer, at han vil terrorisere civilbefolkningen endnu mere og begå flere forbrydelser, mens Israels allierede fortsat tilbyder både moralsk og politisk støtte, herunder den danske regering.
Hvorfor kan den danske regering ikke kritisere eller fordømme Israels handlinger, når det ellers er uproblematisk at fordømme f.eks. Rusland?
Den danske regering står over for et alvorligt forklaringsproblem, når den fortsat holder hånden over Israels gentagne og åbenlyse forbrydelser og angreb på civile, samtidig med at den gerne vil give indtryk af at gå op i international lov og menneskerettigheder. Disse to ting er modsætninger, og det må stå klart for enhver, der ikke er i lommen på Israels magtfulde lobbyorganisationer.
Da Morten Dahlin, der bl.a. er kirkeminister, i en artikel i Politiken blev spurgt, om han selv synes, at krigen udøves inden for rammerne, undveg han spørgsmålet. I stedet for at tale om, hvad Israel er forpligtet til, svarede han: ”Vi er meget tilbageholdende med at fastslå, om den ene eller den anden handling udgør en konkret krænkelse af folkeretten.”
Den samme tilbageholdenhed kan man ikke finde i regeringens entydige standpunkt omkring Ruslands aggressioner mod Ukraine. Her ser vi nemlig, at regeringen hverken har problemer med at fordømme, iværksætte sanktioner , eller tale om behovet for ”retsforfølgelse af de russiske internationale forbrydelser.”
Således kan vi se, at Morten Dahlin den 31. marts 2022, på sin egen hjemmeside ikke har noget problem med at beskrive Ruslands invasion af Ukraine som ”Putins ulovlige invasion.” Derudover har regeringen heller ikke været tilbageholdende med at anklage russerne for ”modbydelige og umenneskelige forbrydelser i Ukraine som følge af den russiske aggression,” som justitsminister Peter Hummelgaard citeres for på Justitsministeriets egen hjemmeside.
Interessant nok tilføjer Justitsministeren: ”Vi skal sende et klart signal til omverdenen og ikke mindst ofrene om, at tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er så alvorlige, at alle må stå sammen og tage afstand.”
Mortan Dahlin tilkendegav også på sin private Facebookprofil, den 24. februar 2022, at ” vi ved, at Rusland nu er at betragte som en utvetydig fjende af fred og frihed.”
Angrebet den 7. oktober har resulteret i drab på 1.139 israelere, og i de syv måneder der fulgte efter den 7. oktober, har Israel i sine massive angreb på Gaza dræbt over 35.000 palæstinensere – det er næsten 30 gange så mange.
Tilbage står vi med endnu et spørgsmål: Hvis drab på civile gør Hamas til en terrororganisation, hvorfor gør drab på over 30 gange så mange civile så ikke en Israel til en til en krigsforbryder eller terrorstat?
Det er interessant at påpege, at i al den tid den russiske krig mod Ukraine har stået på, har eksperter estimeret, at omkring 8,5 tusinde civile er blevet slået ihjel siden 24. februar 2022, mens over 35.000 civile er blevet slået ihjel i Gaza, hvilket er næsten 4 gange så mange, på blot syv måneder! Men hvor den danske regering entydigt fordømmer den russiske besættelsesmagt, støtter man den israelske besættelsesmagt. Hvor man støtter det ukrainske folk, ignorerer man stort set det palæstinensiske folk, men vælger i stedet at sælge våben til Israel, som de kan bruge til at begå flere forbrydelser.
Det besynderlige er, at Danmark tidligere har været imod våbeneksport til Israel, fordi der var en risiko for at militær eksport ville blive brugt til noget, som Danmark ikke kunne stå inde for.
Danwatch beskrev den 11. april 2023, hvordan den danske regering, trods Israels ulovlige besættelse af de palæstinensiske områder og en tiltagende mængde rapporter om mulige krigsforbrydelser, i al stilhed har slækket på sin før så restriktive politik om våbeneksport til Israel.
Dette skete på trods af hård kritik fra blandt andre Amnesty International og Human Rights Watch, og på trods af at både FN-undersøgelser og menneskerettighedsorganisationer siden 2009 igen og igen har konkluderet, at ”Israel begår mulige krigsforbrydelser mod palæstinenserne i de besatte områder.”
Desuden har Den Internationale Straffedomstol allerede i 2021 konkluderet, at det israelske militær har begået krigsforbrydelser i mindst tre tilfælde i forbindelse med Operationen “Protective Edge” i Gaza, der fandt sted fra den 8. juli til den 26. august 2014.
Israels historie med krigsforbrydelser strækker sig over mange år
Derfor er det også dybt besynderligt, hvordan den danske regering kan støtte et rædselsregime, som har begået og fortsat begår krigsforbrydelser og overtrædelser af menneskerettigheder.
Det er så alvorligt, at WHO har dokumenteret, at Israel angriber Gazas sundhedsvæsen med 73 angreb om måneden, hvilket er værre end noget andet sted i verden.
I marts 2024 kunne vi læse nyheden om, hvordan tre danske NGO’er har sagsøgt den danske stat for våbeneksport til Israel, fordi de mener, at Danmark med sin fortsatte eksport af militært udstyr til Israel svigter både sit moralske og juridiske ansvar.
Oxfam, Amnesty International og Mellemfolkeligt Samvirke forsøger nu via rettens vej at sætte en stopper for dansk eksport af våben og militært udstyr til Israel, da det strider mod FN’s våbenhandelstraktat såvel som EU’s Fælles Regler for våbeneksport. Disse regler forpligter Danmark “til at sikre, at eksport af våben og militært udstyr fra danske virksomheder ikke risikerer at bidrage til overtrædelser af folkeretten,” som Amnesty International skriver på deres hjemmeside.
Chefen for FN’s nødhjælpsindsats Martin Griffith, beskrev den 6. april 2024 situationen i Gaza for et ”forræderi mod menneskeheden.”
På samme made har Human Rights Watch beskrevet Israels systematiske undertrykkelse af palæstinenserne med det formål at tilgodese jødiske israelere og har i en rapport af den 27. april 2021 betegnet det som ”forbrydelser mod menneskeheden, apartheid og forfølgelse.”
Derudover har israelske angreb og likvideringer slået over 700 sundhedsfagfolk ihjel og over 130 pressefolk. Israels angreb har fuldstændigt ødelagt næsten 100.000 hjem, mens næsten en kvart million hjem er blevet alvorligt beskadiget. Omkring 2 millioner mennesker er blevet internt fordrevet. Og for al den snak om israelske gidsler har Israel i perioden taget yderligere over 3.000 palæstinensere som gidsler, ud over de tusinder, som Israel allerede har bortført.
Den 9. april 2024 har Human Rights Watch desuden rapporteret, at næsten 30 børn er døde af sult, og de opfordrer regeringer verden over til at indføre målrettede sanktioner mod Israel og stoppe våbenleverancer til den israelske regering. De estimerer, at over 70 % af befolkningen oplever katastrofal underernæring.
Det ser ud til, at Israel både kan besætte et folk og holde dem i et jerngreb; de kan opføre mure og omdanne Gaza til, hvad den ungarsk-jødiske holocaustoverlever, Gabor Maté, kaldte “den største koncentrationslejr i verden,” idet han citerede den israelske sociolog Baruch Kimberling; de kan opbygge, hvad Amnesty International har beskrevet som et apartheid-system og begå krigsforbrydelser; de kan fortsætte med at stjæle land, myrde tusinder af kvinder og børn og stadig insistere på at være ofret, der blot ”forsvarer sig selv”.
Regeringen og dens repræsentanter skylder den danske befolkning et svar på spørgsmålet: Hvor går grænsen for Israels forbrydelser, og hvad skal der til, før den danske regering ikke længere vil støtte og forsvare Israels brutale grusomhed?
