Nyheder

Israels offensiv i Gaza intensiveres, mens våbenhvileforhandlingerne står i stampe

Puls48

Udgivet af: Mohammad Hdr

Israels luftangreb har dræbt dusinvis af palæstinensere i det centrale Gaza, samtidig med at mæglere fra USA, Qatar og Egypten arbejder på at genoptage forhandlingerne om en våbenhvile og fangeudvekslingsaftale.

I løbet af det seneste døgn er mindst 75 palæstinensere blevet dræbt af israelske angreb i det centrale Gaza, ifølge en lægekilde til Al Jazeera. Samtidig rapporteres det, at lighusene i Deir el-Balah er overfyldte, og Al-Aqsa Hospitalet opererer langt over sin kapacitet. Den israelske hær har i en udtalelse hævdet at have ramt “terrormål” i området og dræbt flere medlemmer af Hamas.

Den israelske hærs udtalelse minder om mange tidligere, som enten ikke er blevet bekræftet eller senere er blevet afkræftet. Israel synes systematisk at bruge betegnelsen “terrormål” som en begrundelse for at angribe civile områder og infrastruktur.

Næsten otte måneder inde i Israels krig mod Gaza har den globale vrede over det stigende antal dræbte – som overstiger 36.500 – og ødelæggelserne i det belejrede og bombarderede område nået nye højder. Ifølge FN er mere end halvdelen af alle bygninger ødelagt eller beskadiget.

Siden 7. oktober har Israels angreb mod Gaza dræbt mindst 36.586 palæstinensere og såret 83.074, ifølge sundhedsmyndighederne. Over 10.000 er fortsat savnet og formodes at være døde under murbrokkerne. I samme periode har angreb fra Hamas resulteret i 1.139 dræbte israelere, og flere holdes stadig fanget.

 

Våbenhvileforhandlinger

USA’s præsident Joe Biden fremlagde den 31. maj en tre-fase ’israelsk’ plan, der foreslår at stoppe kampene i seks uger, mens israelske fanger i Gaza udveksles med palæstinensiske fanger og adgangen til nødhjælp intensiveres i første fase. Forslaget har fået både regional og international opbakning, men der er stadig uoverensstemmelser – Hamas insisterer på en permanent våbenhvile og fuldstændig israelsk tilbagetrækning, hvilket Israel har afvist.

CIA-chef Bill Burns er sendt til Qatar for en fornyet indsats efter måneder med forhandlinger. En kilde tæt på forhandlingerne fortalte AFP, at Burns vil fortsætte med at arbejde med mæglere for at nå en aftale mellem Hamas og Israel om en våbenhvile i Gaza og frigivelse af fanger. Samtidig er Bidens øverste rådgiver for Mellemøsten, Brett McGurk, også på vej til Qatar.

Den egyptiske statslige Al-Qahera News rapporterede, at en egyptisk sikkerhedsdelegation vil mødes med sine qatarske og amerikanske modparter i Doha onsdag for at diskutere mekanismerne til at genoptage våbenhvileforhandlingerne.

Qatar udtalte tirsdag, at de endnu ikke har set udtalelser fra nogen af parterne, der giver stor tillid, men de arbejder med begge sider om de forslag, der er på bordet. Biden fortalte tidligere Qatars Emir Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, at “Hamas nu er den eneste hindring for en fuldstændig våbenhvile” og bekræftede Israels vilje til at gå videre med de vilkår, han præsenterede sidste uge.

Denne erklæring fra Biden har mødt kritik. Mange ser det som et forsøg på at placere skylden for den fortsatte vold udelukkende på Hamas, mens Israels rolle i at eskalere og fortsætte krigen mod Gaza ignoreres. Kritikere påpeger, at Israel bærer en væsentlig del af ansvaret, herunder systematiske angreb på civile områder og den generelle belejring af Gaza, der har resulteret i omfattende humanitære lidelser. Ved at fokusere skylden på Hamas, overses de handlinger, som Israel har udført.

Middle East Eye rapporterer at Osama Hamdan, en senior Hamas-embedsmand, tirsdag udtalte, at Hamas ikke vil acceptere en aftale, der ikke klart inkluderer en permanent våbenhvile og en israelsk tilbagetrækning fra Gazastriben.

“Israels respons åbner kun døren for endeløse forhandlinger uden nogen afslutning eller tidslinje. Dette bekræfter, at Israel kun ønsker én fase, hvilket bekræfter, at Israel kun ønsker én fase, hvor de tager deres fanger og derefter genoptager deres aggression og krig mod vores folk.” udtalte han og tilføjede “Vi beder mæglere om at få en klar position fra den israelske besættelse om at forpligte sig til en permanent våbenhvile og en fuldstændig tilbagetrækning.”

 

Kilder: Al Jazeera og Middle East Eye

Billede: Nyhedsdækning – Al Jazeera

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Debatindlæg
Mest læste nyheder
Puls 48 Anbefaler
Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.