København N

Puls48

With Hassan in Gaza

tirsdag 04. nov. 2025
Kl. 19:00

“I went to Gaza twenty-four years ago searching for a friend, without an address.” 

 

Den 4. november kl. 19.00 præsenterer Tusind sole og Empire Bio Kamal Aljafaris ’With Hasan in Gaza’ (2025). Filmen er grundlæggende en road movie, der bevæger sig fra det nordlige Gaza til det sydlige i en søgen efter en ven, hvis skæbne er ukendt. Den er en filmisk refleksion over minder og tab, og den fanger et Gaza fra fortiden og liv, der måske aldrig vil blive fundet igen.  

 

Al overskud fra denne visning doneres til Thousand Madleens.

 

Læs mere på: https://tusindsole.dk/with-hasan-in-gaza

Billetpris: 50 kr.

 

————–

OM FILMEN

————–

‘With Hasan in Gaza’ havde verdenspremiere i hovedkonkurrencen på dette års Locarno filmfestival, men den er lige så gammel. som den er ny: Den består af optagelser fra tre nyligt genopdagede MiniDV-videobånd, som instruktør Kamal Aljafari optog i Gaza i 2001. Han var rejst dertil for at finde en ven, han havde siddet i fængsel med i 1989, og havde den lokale guide Hasan Elboubou ved sin side på rejsen.

 

Filmen er grundlæggende en road movie, der bevæger sig fra det nordlige Gaza til det sydlige i en søgen efter en ven, hvis skæbne er ukendt. Med kameraet i hånden passerer Aljafari og Elboubou legende børn ved havet, ruiner, mennesker i samtaler, mens Israels angreb fylder nætterne. 

 

Aljafaris behandling af dette hjemmevideo-materiale er minimal. Han har ikke tilføjet en essayistisk fortællerstemme, der reflekterer over alt det, der er gået tabt siden 2001. Han har heller ikke tilføjet nyt billedmateriale. Han har blot indføjet enkelte tekststykker, som indrammer filmen, samt et diskret soundtrack, der blander nykomponeret musik med populære sange fra regionen. Ellers lader Aljafari råmaterialet være filmen og stoler på, at det kan reflektere for sig selv. Dokumenter fra dengang, set med øjne fra i dag.  

 

‘With Hasan in Gaza’ er en filmisk refleksion over minder og tab, og den fanger et Gaza fra fortiden og liv, der måske aldrig vil blive fundet igen. Kamal Aljafari anvender filmmediet til at undersøge, hvordan billedernes figurative materialitet kan blive en abstraktion og et spøgelse, og kobler denne undersøgelse til et område, der er lige så virkeligt og konkret, som det er abstrakt og fantasmagorisk: Palæstina. 

 

Selv har Kamal Aljfari udtalt om filmen: “En hyldest til Gaza og dets befolkning, til alt det, der blev udslettet, og som kom tilbage til mig i dette presserende øjeblik af palæstinensisk eksistens eller ikke-eksistens. Det er en film om katastrofen og den poesi, der modstår.”

—————–

OM TUSIND SOLE

—————–

Tusind sole er en filmvisningsrække i København. Hver måned præsenterer Tusind sole én premierefilm og ét historisk værk. Læs mere på: www.tusindsole.dk.

——-

INFO

——-

04.11.25 19.00

With Hasan in Gaza (Kamal Aljafari, 2025)

DCP, arabisk tale, engelske undertekster.

Empire Bio (Guldbergsgade 29F, 2200 København)

50 kr. 

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt

Download Puls48 App

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.