København

Puls48

Støttekoncert for Palæstina på Harbo Bar

onsdag 19. jun. 2024
Kl. 00:00

Aftenen står i Palæstinas tegn, når Lea Foxman, Rasmus Sørensen og Rezwan Taha inviterer til støttekoncert på Harbo Bar den 19. juni klokken 19:00.
Rezwan er efter 4 års pause med musikken og duoen Rest in Beats sprunget ud som solist under navnet Rezwan Taha. Hun er i mellemtiden blevet mor og kommet endnu tættere på sit hjertesklang og sprog. Det viser sig bl.a. i hendes nye kurdiske sange, som kommer fra det allerdybeste sted i hendes sjæl. Musikalsk blander hun den nordiske melankoli med den kurdiske inderlighed, varme og kraftfuldhed. Når Rezwan synger heler noget i hende og et lys spredes-et lys man som publikum tydeligt kan mærke, hvis man åbner sit hjerte.
Når pianisten Rasmus Sørensen møder vokalisten Lea Foxman, opstår der et samarbejde, som rodfæstes i nysgerrighed, tillid og musikalsk nærvær. I aftenens ånd vil de to spille sange med fortællinger om fred, håb og kærlighed.
Alle aftenens donationer vil gå til Mellemfolkeligt Samvirke og deres humanitære arbejde i Palæstina. De skriver om deres arbejde i Gaza: I Gaza og på Vestbredden træner vi unge palæstinensere i at dokumentere brud på menneskerettigheder og humanitær lov. Vi giver nødhjælp, når bomberne destruerer hjem og liv.
Sammen med vores lokale partnere understøtter vi de civile palæstinenseres ret til selvbestemmelse og opbygning af civilsamfund, så de kan kræve og dokumentere deres rettigheder. Siden 1967 har de palæstinensiske områder Gaza og Vestbredden været besat af Israel. Blokaden i Gaza fratager civile palæstinensere basale menneskerettigheder. Halvdelen af Gazas befolkning er børn. Efter Israels modangreb på Hamas’ forfærdelige terroraktion den 7. oktober har behovet for nødhjælp og genopbygningsarbejdet aldrig været større.

Køb abonnement hos Puls 48 eller støt via mobilepay: 18459

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt
Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.