Som ungdom har vi et ansvar for alle unge verden over. Danmark er blandt få der har en stat, som betaler for vores uddannelser. Dobbeltmoralen skinner dog igennem når den selvsamme stat stadig bemidler destruktionen af palæstinensisk infrastruktur, heriblandt skoler der har samme formål som vores i Danmark.
Derfor ser vi det fortsat nødvendigt at afvise skolegang i solidaritet med dem, der ikke kan gå i skole grundet vores stats vold.
Vi kalder derfor endnu engang på en national undervisningsstrejke, denne gang d. 18. september kl.12, for at kræve at Danmark øjeblikkeligt stopper al våbentransport til den israelske besættelsesmagt.
Her i Aarhus mødes vi på Store Torv, hvor der vil være taler, fællessang og en masse andre indslag.
Kom og vær med, så vi sammen kan vise, at vi som ungdom ikke vil acceptere den danske stats blåstempling af bombninger i Gaza, og at vi ikke stopper med at demonstrere før politikkerne lytter til os!
Hvis du vil vide mere, eller være med til at organisere strejken, kan du læse mere på: ungdomsfront.dk/pal