PAL:DOK – Palæstina Dokumentarfilm Festival
Vi er stolte af at præsentere PAL:DOK – en helt ny dokumentarfilmfestival, der afholdes for allerførste gang i år! PAL:DOK er en udvidelse af den årlige Palæstina Film Festival, som har været en fast tradition siden 2014 i Aarhus. Denne nye festival sætter udelukkende fokus på dokumentarfilm, der giver et råt og autentisk indblik i livets realiteter i Palæstina.
Festivalen viser bl.a. helt nye dokumentarfilm, som skildrer de seneste hændelser og udviklinger i Palæstina. Gennem disse film får du muligheden for at opleve stærke fortællinger om håb, modstand og overlevelse, alt sammen fortalt gennem palæstinensiske øjne og stemmer.
Gratis adgang til forestillingerne*. Festivalen vil blive afholdt på forskellige lokaliteter rundt om i Aarhus i samarbejde med en række spændende lokale kultursteder.
* gælder ikke visningen d. 27/7 i Øst for Paradis; entre 75 kr.