🇵🇸 Palæstina-optog i Odense
🗓 Lørdag den 20. december
⏰ Kl. 14.00–16.00
📍 Sted meldes ud senest onsdag – sæt kryds i kalenderen
Vi går på gaden for Palæstina.
Vi kræver et øjeblikkeligt stop for aggressionerne, ubegrænset adgang til nødhjælp, retten til basale menneskerettigheder, ophævelse af den ulovlige blokade af Gaza samt et stop for annekteringen af Vestbredden.
Samtidig opfordrer vi den danske regering til at standse al sammenhandel med besættelsesmagten Israel – herunder våbensalg.
Siden den 7. oktober 2023 har Gazas befolkning levet under en destruktion, som menneskerettighedsorganisationer, forskere og en lang række lande beskriver som folkedrab og krigsforbrydelser. Tallene taler deres eget sprog:
▪️ Over 70.000 palæstinensere er blevet dræbt
▪️ Over 170.000 er blevet såret
Og selv efter den såkaldte våbenhvile den 11. oktober 2025 er hundreder blevet dræbt og tusinder såret. Redningshold trækker fortsat lig ud af murbrokkerne, mens mange stadig er savnede og ubjærgede.
Våbenhvilen er ikke fred.
Den er ikke engang en pause.
Den er en kulisse, bag hvilken bombardementer, sult og blokade fortsætter.
Besættelsesmagten Israel fortsætter med at blokere humanitær hjælp og nægter adgang for læger, nødhjælpsarbejdere og medier, mens en hel befolkning fastholdes i mørke og sult. Samtidig intensiveres den ulovlige besættelse af Vestbredden gennem nye bosættelser i direkte strid med folkeretten.
Retningslinjer for demonstrationen/optoget:
• Ingen andre flag end det palæstinensiske
• Ingen bannere, symboler, flag, flyers m.m. fra politiske partier eller religiøse organisationer
• Ingen racisme eller anden diskriminerende adfærd eller råb
• Ingen maskering, hærværk, graffiti, klistermærker eller beskadigelse af det offentlige rum
• Skilte og udsagn, der er strafbare eller opfordrer til strafbare handlinger efter dansk lovgivning, er ikke tilladt
Vi ses på gaden.
✊🇵🇸
Hilsen
Palæstina Events Odense