Vi må ikke svigte Palæstina sagen pga. ”krigstræthed”. Vi bliver nødt til at kæmpe her og nu. Og på længere sigt. Men hvad nytter det? Hvad kan vi konkret gøre? Og hvilke narrativer modarbejder Palæstina sagen og hvilke narrativer skal vi arbejde med for at fremme Palæstina sagen i offentligheden, politisk og på arbejdspladserne?