Vi er stolte af at præsentere PAL:DOK – Palæstina Dokumentarfilm Festival 2025.
PAL:DOK sætter fokus på dokumentarfilm, der giver et råt og autentisk indblik i livets realiteter i Palæstina. Festivalen viser bl.a. helt nye dokumentarfilm, som skildrer de seneste hændelser og udviklinger i Palæstina. Gennem disse film får du muligheden for at opleve stærke fortællinger om håb, modstand og overlevelse, alt sammen fortalt gennem palæstinensiske øjne og stemmer.
Fredag d. 26/9 kl. 19.00 viser vi A State of Passion i samarbejde med Øst for Paradis på Paradisgade 9C, 8000 Aarhus C. Filmen følger lægen Ghassan Abu Sittah under 43 dages frivilligt arbejde på hospitaler i Gaza under krigen og skildrer de rædsler, han oplevede, samt et vidnesbyrd om ødelæggelse og en appel om humanitet. Filmen er på arabisk og engelsk med engelske undertekster.
Entré koster 85 kr., og billetter kan købes hos Øst for Paradis.
Efter filmen byder vi på søde forfriskninger i f
oyeren.