Vi er stolte af at præsentere PAL:DOK – Palæstina Dokumentarfilm Festival 2025.
PAL:DOK sætter fokus på dokumentarfilm, der giver et råt og autentisk indblik i livets realiteter i Palæstina. Festivalen viser bl.a. helt nye dokumentarfilm, som skildrer de seneste hændelser og udviklinger i Palæstina. Gennem disse film får du muligheden for at opleve stærke fortællinger om håb, modstand og overlevelse, alt sammen fortalt gennem palæstinensiske øjne og stemmer.
Onsdag d. 8/10 kl. 19.00 viser vi The Palestine Exception i samarbejde med Studenterhus Aarhus på Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus. Filmen skildrer den voksende bølge af studenterprotester i USA mod Israels krig i Gaza og belyser det, der længe har været et tabu i den akademiske verden: kritik af Israel. Gennem professorer og studerende får vi indblik i modstanden, men også i de hårdhændede reaktioner fra universitetsledelser, medier, politi og politikere.
Efter filmen vil studerende fra Aarhus Universitet holde oplæg.
Entré er
gratis.