København N

Puls48

I solidaritet med Palæstina

onsdag 26. mar. 2025
Kl. 17:00

D. 26. marts åbner vi Astrid Noacks Atelier op og starter arrangementsrækken I Solidaritet med Palæstina. Denne onsdag aften inviterer vi indenfor til performances og læsninger af det nye avisværk ’’Falestin Post’’. Der vil være mulighed for at købe aftensmad og drinks – og naturligvis avisen. Pengene vil gå til at lave næste arrangement, som bliver en udstilling af palæstinensiske kunstneres værker. 

 

Kunstnerne Louisa Yaa Aisin og Andreas Haglund samt forfatter Lone Aburas vil i løbet af aftenen lave performances og oplæsninger fra avisen.  

 

’’Falestin Post’’ bygger på et kunstnerisk arbejde og research lavet henover de sidste fem år af Jan Danebod. ’’På baggrund af rejser foretaget i de besatte Palæstinensiske områder og det besatte Golan i Syrien, har jeg oparbejdet en række projekter med forskellig form for værkkarakter. Værkerne i avisen undersøger, hvordan det, med sproget som løftestang, er lykkedes at etablere en præcedens i den internationale verdensorden, hvor man bevidst underkender folkeretten for Palæstinenserne, for derved at legitimere og fastholde en Jødisk-Israelsk statsmagt og besættelse.’’ – Jan Danebod. 

 

I Solidaritet med Palæstina er arrangeret af en gruppe fra Kulturarbejdere for et frit Palæstina. Vi ønsker at sætte fokus på og vise kunst og kultur fra og omhandlende Palæstina. 

Alle varmt velkomne. 

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Kort nyt

Download Puls48 App

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.