26. juli 2024 kl. 15:53

Puls48

Israels krig mod Gaza

WHO sender en million poliovacciner til Gaza efter fund af virus i kloakprøver

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sender mere end en million poliovacciner til Gaza efter, at virusset blev opdaget i kloakprøver. “Selvom der endnu ikke er registreret tilfælde af polio, er det kun et spørgsmål om tid, før det rammer de tusindvis af børn, der er blevet efterladt ubeskyttede,” sagde generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i en udtalelse til The Guardian.

Børn under fem år er de mest udsatte for sygdommen, især børn under to år, der ikke har fulgt vaccinationsprogrammet på grund af Israels tilbageholdelse af medicin og ødelæggelse af hospitaler i Gaza. Polio (poliomyelitis) spredes hovedsageligt gennem indirekte kontaktsmitte og er en særdeles smitsom virus, der rammer nervesystemet og forårsager lammelser.

Israels militær sagde søndag, at de ville begynde at tilbyde poliovaccinen til egne soldater, der opholder sig i Gaza-striben, for at beskytte dem mod den farlige virus. Udover polio rapporterede FN i sidste uge om en udbredt stigning i tilfælde af hepatitis A, dysenteri og gastroenteritis i Gaza. Alle disse sygdomme er farlige og potentielt dødelige, især for små ubeskyttede børn, der opholder sig tættere på jorden, hvor spildevandet løber ud i gaderne i og nær flygtningelejrene.

Det anslås, at 90% af Gazas befolkning under Israels belejring er tvangsfordrevne og flygtninge i eget land.

Seneste nyt

Download Puls48 App

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.