Din støtte sikrer uafhaengig journalistik
Puls48
Palæstina
Valget til den lovgivende forsamling i Palæstina, som ifølge præsident Mahmoud Abbas skulle afholdes den 28. november, bliver endnu en gang udsat. Det oplyser generalsekretæren i Mahmoud Abbas’ parti, Fatah.
“Der bliver ikke noget valg. Vi går først videre, efter at vi har afholdt en bred palæstinensisk national dialog for at nå til enighed om mekanismerne for gennemførelsen af valget,” siger Fatahs generalsekretær Jibril Rajoub til Arab News.
Ifølge Rajoub skal der desuden først afholdes præsidentvalg, før der kan afholdes valg til en ny lovgivende forsamling.
Valget i 2026
Sidste gang der blev afholdt valg til den lovgivende forsamling i Palæstina, var i 2006. Valget blev vundet af Hamas, men både Israel, USA og EU nægtede at anerkende den regering, som Hamas dannede.
I februar 2007 inviterede Hamas derfor Fatah med i en samlingsregering, som Norge som det eneste vestlige land anerkendte.
I juni udstedte Abbas et præsidentielt dekret om, at der skal afholdes præsidentvalg i begyndelsen af 2027.
Israels besættelse har tidligere været en direkte hindring for palæstinensiske valg. Da der senest var planlagt parlaments- og præsidentvalg i 2021, gav Israel ikke den nødvendige tilladelse til, at palæstinensere i det besatte Jerusalem kunne stemme efter de ordninger, der var blevet anvendt ved tidligere valg. Abbas udsatte efterfølgende valget med henvisning til, at palæstinenserne i Jerusalem skulle have mulighed for at deltage.
FN understregede dengang, at frie og demokratiske palæstinensiske valg skal kunne gennemføres i hele Palæstina, herunder i Jerusalem.

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.
Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.