Den Internationale Straffedomstols (ICC) opsigtsvækkende beslutning om at udstede arrestordrer på Israels premierminister Benjamin Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser markerer et afgørende vendepunkt. Efter mange års straffrihed står Israel nu til at blive holdt ansvarlig for sine folkemorderiske handlinger i Gaza.

Disse anklager er historiske. Det er første gang, ICC har udstedt arrestordrer mod israelske embedsmænd for forbrydelser mod det palæstinensiske folk. Det er også kun anden gang i ICC’s 22-årige historie, at retten har udstedt en arrestordre mod nogen uden for det afrikanske kontinent, hvor den første var mod Ruslands præsident Vladimir Putin i 2023.

Dette understreger en bredere tendens i ICC til at skifte fokus fra primært at behandle sager fra Afrika til at tage fat på større magter, som tidligere har undgået international ret. Denne ændring kan styrke domstolens legitimitet, men risikerer samtidig at tiltrække betydelig politisk modstand.

Palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer som Al-Haq, Al Mezan Center for Human Rights og Palestinian Centre for Human Rights har kaldt ICC’s beslutning “et historisk og afgørende øjeblik i kampen mod Israels straffrihed, hvor det palæstinensiske folk i årtier er blevet nægtet retfærdighed og undertrykt af et folkemorderisk, kolonialistisk apartheidregime.”

USA’s historik med at undergrave ICC
USA har længe haft et problemfyldt forhold til ICC. Allerede før domstolen blev etableret i 2002, udtrykte amerikanske ledere modvilje. Da præsident Bill Clinton underskrev ICC’s grundlag, Rom-statutten, i 2000, erklærede han, at en korrekt opbygget international straffedomstol kunne bidrage til at forhindre alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Han opfordrede dog sin efterfølger, George W. Bush, til ikke at sende traktaten til Senatet for godkendelse.

Bush gik et skridt videre og trak USA’s underskrift tilbage. Siden da har USA aktivt modarbejdet ICC.

I 2003 vedtog Kongressen American Service-Members’ Protection Act, kendt som “Hague Invasion Act.” Loven giver USA ret til at bruge militær magt for at befri amerikanske eller allierede statsborgere, der tilbageholdes af ICC i Haag. Dette gælder også for Israel.

Derudover pressede Bush-administrationen over 100 lande, der var parter i Rom-statutten, til at underskrive bilaterale immunitetsaftaler, som forhindrede dem i at udlevere amerikanske borgere til ICC – med trusler om, at USA ellers ville tilbageholde udenrigsbistand.

Disse aftaler blev bredt kritiseret som et forsøg på at undergrave ICC’s uafhængighed og autoritet af menneskerettighedsorganisationer, der påpegede, at USA’s handlinger var i strid med princippet om retfærdighed for alle.

Senator John Thune har for nylig foreslået lovgivning, der skal sanktionere ICC-anklagere, hvis de rejser sigtelser mod israelske embedsmænd. Forslaget har opbakning fra både republikanere og demokrater. Tidligere præsident Donald Trump gik endnu længere ved at pålægge ICC-anklagere sanktioner som gengældelse for domstolens undersøgelser af både israelske ledere og amerikanske embedsmænd for krigsforbrydelser begået i Afghanistan.

Selvom præsident Joe Biden ophævede Trumps sanktioner i 2021, fastholdt han USA’s “længerevarende modstand mod domstolens forsøg på at hævde jurisdiktion” over israelske og amerikanske statsborgere.

Siden 7. oktober 2023 har Biden-administrationen ydet Israel mindst 17,9 milliarder dollars (ca. 127 milliarder kroner) i militær støtte. USA har desuden fordømt ICC’s arrestordrer mod Netanyahu og Gallant. En talsmand for National Security Council udtalte, at ICC ikke har juridisk myndighed over Israel, og at USA samarbejder med Israel om at finde “de næste skridt.”

Vil USA blokere international ret?
USA’s fortsatte militære støtte og diplomatiske beskyttelse af Israel kan betyde, at amerikanske ledere selv risikerer anklager om medvirken til Israels krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det er dog usandsynligt, at ICC vil rejse sådanne anklager.

Denne risiko illustrerer et bredere dilemma i international ret: Hvor går grænsen mellem støtte til en allieret og medvirken til ulovligheder? Hvis ICC skulle forsøge at undersøge amerikanske embedsmænd, kunne det skabe en hidtil uset politisk og juridisk konflikt mellem USA og domstolen.

Spørgsmålet er nu, om den amerikanske regering vil sabotere international ret ved at invadere Haag for at befri de israelske embedsmænd, hvis de arresteres. Senator Tom Cotton (R-Arkansas) advarede ICC og henviste til Hague Invasion Act. “Ve den, der forsøger at håndhæve disse ulovlige arrestordrer,” udtalte han. “Lad mig minde dem om, hvorfor loven kaldes Hague Invasion Act. Tænk grundigt over det.”