Din støtte sikrer uafhaengig journalistik

loading
loading
2026-09-11 10:32:54

Puls48

Israels folkedrab i Palæstina

Ny film viser, hvordan Israel brugte AI og masseovervågning til at dræbe palæstinensere i Gaza

Den nye dokumentarfilm ”NAZA” bygger på vidneudsagn fra israelske soldater og efterretningsofficerer om drabene i Gaza.

Filmen er instrueret af de israelske filmskabere Yuval Abraham og Rachel Szor. Den havde torsdag verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig, hvor den blev mødt med 25 minutters stående bifald. Filmen er med i konkurrencen om festivalens hovedpris, Guldløven.

”NAZA” er resultatet af næsten tre års efterforskning og bygger på anonyme vidneudsagn fra 24 personer fra det israelske militær og efterretningsapparat. Deres ansigter og stemmer er blevet digitalt ændret for at skjule deres identitet.

”Formålet var meget enkelt: Vi ønskede så detaljeret som muligt at høre, hvordan systemerne til drab i Gaza så ud, og hvordan de fungerede,” siger Yuval Abraham til AFP.

Filmens titel, ”NAZA”, er et hebraisk efterretningsudtryk for det forventede antal civile, der bliver dræbt i et luftangreb.

De interviewede beskriver blandt andet, hvordan masseovervågning af palæstinensernes telefoner blev kombineret med det AI-baserede system ”Lavender” for at identificere personer, som Israel ville dræbe.

En af de interviewede beskriver, hvordan systemet blev anvendt i stor skala ”som en fabrik”.

”Masseovervågningen er direkte forbundet med massedrabene,” siger Yuval Abraham.

Vidneudsagnene beskriver også ødelæggelsen af civile hjem og tilsidesættelsen af den humanitære folkeret. Militærkilder fortæller, at de vidste, at de hjem, som blev udpeget som mål, var fyldt med familier.

Ifølge Abraham og Szor viser filmen, at drabene på palæstinensiske civile er resultatet af bevidste beslutninger fra Israels side.

Abraham håber, at filmen vil øge presset på vestlige regeringer for at stoppe deres støtte til Israel og indføre sanktioner.

Israel har siden folkedrabets begyndelse den 7. oktober 2023 dræbt mindst 73.700 palæstinensere. Hovedparten af de dræbte er børn, kvinder og ældre.

Seneste nyt

Download Puls48 App

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.