Din støtte sikrer uafhaengig journalistik

loading
loading
2026-08-19 15:51:37

Puls48

Israels folkedrab i Palæstina

Israel erkender efter mere end to år massakren på Hind Rajab og hendes familie

Mere end to år efter det bestialske drab på den 6-årige palæstinensiske pige Hind Rajab og hendes familie åbner det israelske militær en strafferetlig efterforskning. Israel erkender nu, at israelske soldater beskød bilen, som Hind og hendes familie forsøgte at flygte fra de brutale israelske angreb i. Det rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Hind Rajab sad fanget i bilen blandt sine dræbte familiemedlemmer den 29. januar 2024, efter at israelske styrker havde åbnet ild mod bilen i Gaza By. Hendes 15-årige kusine Layan Hamada nåede at ringe til Palæstinensisk Røde Halvmåne og fortælle, at en israelsk kampvogn nærmede sig, og at familien var blevet dræbt. Kort efter kunne der høres nye skud, inden hendes skrig forstummede.

Hind var herefter alene tilbage i bilen og bad desperat om hjælp.

“Jeg er så bange. Vær sød at ringe til nogen, der kan hente mig,” sagde hun under samtalen med Palæstinensisk Røde Halvmåne.

En ambulance med to palæstinensiske redningsarbejdere blev sendt af sted for at redde Hind. Kontakten til både Hind og redningsarbejderne forsvandt. Tolv dage senere blev Hind, hendes familiemedlemmer og de to redningsarbejdere fundet dræbt. Det israelske militær erkender nu også, at israelske styrker beskød ambulancen og dræbte de to redningsarbejdere.

335 skud mod bilen

En omfattende undersøgelse foretaget af Forensic Architecture i samarbejde med Earshot og Al Jazeeras Fault Lines kortlagde 335 skud mod familiens bil. Undersøgelsen placerede en israelsk kampvogn blot 13 til 23 meter fra bilen og konkluderede, at soldaterne havde frit udsyn til de civile, herunder børnene, inde i bilen.

Israel hævdede oprindeligt, at der ikke befandt sig israelske styrker i området på tidspunktet for drabene. Senere undersøgelser baseret på blandt andet satellitbilleder dokumenterede imidlertid israelske kampvogne i området. Nu erkender det israelske militær altså selv, at israelske styrker beskød familiens bil.

Familien kræver international efterforskning

Hinds bedstemor mener ikke, at en intern israelsk efterforskning er tilstrækkelig og kræver i stedet en international undersøgelse.

“En international efterforskning er nødvendig for at afdække sandheden og stille alle ansvarlige til regnskab,” siger hun til Associated Press. Hun kræver retfærdighed ikke kun for Hind, men for alle børn, der er blevet dræbt af Israel i Gaza.

Israelske menneskerettighedsorganisationer har samtidig kritiseret militærets interne undersøgelser. Yesh Din siger, at kun ganske få sager om israelske soldaters handlinger mod palæstinensere fører til tiltale, og at straffene i de få sager, hvor der falder dom, ofte er meget milde i forhold til forbrydelsernes alvor.

Efterforsker også drabet på 15 redningsarbejdere

Det israelske militær åbner samtidig en strafferetlig efterforskning af drabet på 15 palæstinensiske sundheds- og redningsarbejdere i Rafah i marts 2025.

Israelske soldater åbnede ild mod ambulancer og andre redningskøretøjer, der var rykket ud for at hjælpe sårede. De dræbtes lig og køretøjer blev efterfølgende begravet i en massegrav. Videooptagelser modsagde senere Israels oprindelige forklaring om, at køretøjerne nærmede sig uden lys eller nødsignaler.

Det israelske militær har derimod besluttet ikke at åbne strafferetlige efterforskninger af tre andre angreb, herunder angrebet i april 2024, hvor syv nødhjælpsarbejdere fra World Central Kitchen blev dræbt.

Seneste nyt

Download Puls48 App

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.