Irland vil bruge sit EU-formandskab til at presse på for en hårdere europæisk kurs mod Israel som følge af folkedrabet i Gaza, forbrydelserne på den besatte Vestbred og krigen mod Libanon.

Irland overtog formandskabet for EU’s Ministerråd den 1. juli og skal lede arbejdet frem til udgangen af december 2026. Landet har længe været blandt de EU-lande, der tydeligst har kritiseret Israels forbrydelser, og har sammen med blandt andre Spanien presset på for sanktioner og andre konkrete tiltag mod Israel.

Den irske premierminister Micheál Martin lægger ikke skjul på kritikken.

“Der er sket chokerende overgreb, især mod børn, kvinder og uskyldige civile,” siger han på et møde med tilrejsende EU-korrespondenter i Cork, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også Irlands udenrigsminister Helen McEntee kræver handling. Hun vil have konkrete forslag fra EU-Kommissionen om nye sanktioner og andre tiltag klar i tide til EU’s næste udenrigsministermøde i Luxembourg.

“Vores troværdighed står på spil. Irland har længe opfordret EU til at tage stærkere skridt mod det, der er en menneskeskabt humanitær katastrofe i Gaza, som kan forhindres,” siger hun til EU-korrespondenterne i Dublin.

Irland har allerede på egen hånd indført indrejseforbud mod Israels yderligtgående ministre Itamar Ben-Gvir og Bezalel Smotrich. Den irske regering har begrundet forbuddet med ministrenes udtalelser og politik over for palæstinenserne.

Hvis hele EU skal indføre sanktioner mod de to ministre, kræver det enighed mellem medlemslandene. EU’s udenrigschef Kaja Kallas har tidligere sagt, at der ikke var enighed om sanktioner mod Ben-Gvir.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger dog, at nye forslag fortsat ligger på bordet. Hun kalder Israels fortsatte udvidelse af ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred for “yderst uacceptabel” og siger, at udviklingen underminerer muligheden for en tostatsløsning.

“Det underminerer fremtiden for tostatsløsningen, som vi mener er den eneste holdbare vej til en varig fred. Situationen er helt klart ved at forværres,” siger von der Leyen efter et møde med Micheál Martin, ifølge Reuters.

EU-sanktioner mod Israel

EU-Kommissionen har tidligere foreslået at suspendere dele af handelsfordelene i EU’s associeringsaftale med Israel.

Kommissionen ønsker desuden at indføre sanktioner mod Israels finansminister Bezalel Smotrich og sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir.

Ifølge von der Leyen ligger forslaget fortsat hos medlemslandene, som kan vedtage det med kvalificeret flertal.

Irland arbejder samtidig på et nationalt forbud mod import af varer fra ulovlige israelske bosættelser på den besatte Vestbred. Ifølge Reuters ønsker den irske regering at få lovgivningen vedtaget i juli. De israelske bosættelser på den besatte Vestbred er ulovlige efter folkeretten. I juli 2024 fastslog Den Internationale Domstol i Haag, at Israels besættelse af Palæstina er ulovlig og skal bringes til ophør hurtigst muligt.

Sverige og Frankrig har for nylig også presset på for hårdere handelstiltag mod varer fra ulovlige israelske bosættelser, men EU-Kommissionen har endnu ikke fremsat et formelt forslag.

Den danske regering har valgt ikke at gå samme vej. I stedet gemmer regeringen sig bag EU-sporet. Regeringsgrundlaget lægger ikke op til nationale danske sanktioner mod israelske ministre eller et dansk forbud mod import af varer fra de ulovlige israelske bosættelser, men kun til, at regeringen vil arbejde for det gennem EU. Dermed undlader Danmark at bruge de nationale handlemuligheder, som andre lande allerede undersøger eller arbejder for at gennemføre.