Din støtte sikrer uafhaengig journalistik
Puls48
Nyheder
USA fortsætter forsøget på at svække Den Internationale Straffedomstol (ICC) og indfører sanktioner mod yderligere to af domstolens mest centrale personer.
ICC reagerer kraftigt på sanktionerne og siger, at de underminerer retsordenen.
“Når aktører i retsvæsenet bliver truet, fordi de håndhæver loven, er det en trussel mod selve den internationale retsorden,” skriver domstolen i en udtalelse tirsdag aften. Det rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
Her fremgår det også, at ICC står last og brast med sine ansatte.
Sanktionerne blev offentliggjort på det amerikanske finansministeriums hjemmeside tirsdag og gælder ICC’s præsident, Tomoko Akane fra Japan, samt Abdoulaye Seye fra Senegal, der har en central stilling ved ICC’s anklagemyndighed.
Seye er desuden en af flere kandidater, der kæmper om en plads blandt ICC’s dommere i perioden 2027–2036.
Arrestordre mod Netanyahu
“Disse personer har været direkte involveret i bestræbelser på at efterforske, anholde, frihedsberøve eller retsforfølge offentlige personer, hvis regeringer ikke har tilsluttet sig ICC’s jurisdiktion,” siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.
ICC har blandt andet udstedt arrestordrer mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og den daværende forsvarsminister Yoav Gallant. Arrestordrerne har vakt vrede i USA.
Trump-administrationen har allerede indført sanktioner mod en række andre ICC-ansatte samt den tidligere chefanklager ved domstolen, Karim Khan, og FN’s særlige rapportør for det besatte Palæstina, Francesca Albanese.
Vil svække ICC
For få uger siden meddelte USA’s udenrigsministerium, at det systematisk vil forsøge at svække ICC og forhindre den i at retsforfølge amerikanere. Rubio har desuden hævdet, at ICC udgør en trussel mod USA’s suverænitet.
Det internationale samfund etablerede ICC i 2002 for at sikre, at personer, der anklages for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, kan retsforfølges. USA og Israel er ikke medlemmer af domstolen.
Sanktionerne indebærer, at adgangen til det amerikanske finansielle system blokeres, hvilket gør det vanskeligt at overføre penge og gennemføre betalinger. Personer, der er omfattet af sanktionerne, får desuden indefrosset eventuelle aktiver, de har placeret i USA.
Flere søgsmål mod Trump
ICC mener, at sanktionerne er ulovlige, og i juni sagsøgte domstolen præsident Donald Trump og hans administration. Trump blev i sidste uge også sagsøgt af fire amerikanske menneskerettighedsorganisationer, herunder Human Rights Watch.
De mener, at sanktionerne strider mod den ret, som ofre for krigsforbrydelser har til at søge retfærdighed.
“Dette er ulovligt magtmisbrug, der udgør et frontalangreb på retsstatsprincippet og dommernes uafhængighed,” lyder det i søgsmålet, som blev indgivet til en domstol i New York sidste mandag.

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.
Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.