Din støtte sikrer uafhaengig journalistik
Puls48
Palæstina
Den britiske hovedorganisation for fagforeninger, TUC, har vedtaget en omfattende støtte til den palæstinensisk ledede BDS-bevægelse. Organisationen kræver blandt andet stop for våbenhandel og militært samarbejde med Israel samt brede sanktioner.
Trades Union Congress, TUC, som samler 47 britiske fagforbund med omkring 5,3 millioner medlemmer, vedtog onsdag beslutningen på sin årlige kongres i Brighton.
Beslutningen indebærer, at TUC vil støtte den palæstinensisk ledede BDS-bevægelse, der arbejder for boykot, frasalg og sanktioner mod Israel. TUC vil også støtte fagforeningsledede BDS-kampagner på arbejdspladser og arbejde for, at investeringer trækkes ud af virksomheder, som medvirker til Israels krænkelser af palæstinensernes rettigheder.
TUC kræver samtidig, at Storbritannien stopper al våbenhandel og alt militært samarbejde med Israel. Den britiske regering opfordres desuden til at indføre brede sanktioner mod Israel, indtil international ret overholdes.
Vil stoppe handel med ulovlige bosættelser
Beslutningen går også konkret efter Israels ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.
TUC vil arbejde for britisk lovgivning, der forbyder handel med de ulovlige bosættelser, og kræver samtidig, at handelsaftalen mellem Storbritannien og Israel suspenderes, indtil international ret overholdes.
TUC støttede allerede tidligere i september den britiske regerings beslutning om at indføre restriktioner på handel med de ulovlige israelske bosættelser, men opfordrede regeringen til at gå længere.
I den vedtagne beslutning henviser TUC til de omfattende ødelæggelser af boliger, hospitaler, skoler og universiteter i Gaza og skriver, at Israel begår folkedrab. Organisationen henviser samtidig til vurderinger fra FN-organer og menneskerettighedsorganisationer om alvorlige brud på international ret.
Afstemningen blev ifølge Al Jazeera vedtaget enstemmigt. Mediet beskriver beslutningen som første gang, TUC direkte har tilsluttet sig den palæstinensisk ledede BDS-bevægelse. TUC har dog tidligere støttet BDS-kampagner og mere målrettede boykot- og frasalgsinitiativer.

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.
Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.