Puls48
USA og Israels krig mod Iran
Arkivfoto – wikimedia
Qatars energiminister Saad al-Kaabi advarer om, at olie- og gaseksporten kan gå i stå inden for få uger og sende olieprisen op mod 150 dollar pr. tønde, ifølge Financial Times.
Det svarer til cirka 1000 kroner pr. tønde. Før krigen mod Iran lå olieprisen på omkring 70 dollar pr. tønde.
Samtidig advarer Qatar om, at krigen kan tvinge Golf-landene til at standse olie- og gaseksporten inden for “få dage”.
Mandag standsede Qatar sin produktion af flydende naturgas (LNG), efter at Iran fortsatte med at angribe amerikanske militærbaser i Golflandene som gengældelse for israelske og amerikanske angreb mod Iran.
Qatars LNG-produktion svarer til omkring 20 procent af den globale forsyning og spiller en central rolle i at dække efterspørgslen efter naturgas i både Asien og Europa.
“Alle, der endnu ikke har erklæret force majeure, forventer vi vil gøre det i løbet af de næste par dage, hvis situationen fortsætter. Alle eksportører i Golfregionen vil blive nødt til at erklære force majeure,” siger Kaabi til avisen.
Force majeure er en juridisk betegnelse for uforudsete hændelser, som gør det umuligt at opfylde en kontrakt.
Ifølge energiministeren kan en længerevarende krig få store konsekvenser for verdensøkonomien.
“Hvis krigen fortsætter i nogle uger, vil den globale økonomiske vækst blive påvirket. Energipriserne vil stige overalt, der vil opstå mangel på visse varer, og det kan skabe en kædereaktion, hvor fabrikker ikke kan levere,” siger han.
Selv hvis krigen stoppede med det samme, vil det ifølge Kaabi tage fra uger til måneder, før Qatar kan vende tilbage til en normal leveringsrytme.
Analytikere og økonomer har også peget på, at krigen kan få betydelige konsekvenser for økonomier verden over.

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.
Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.