Puls48
Den besatte Vestbred
EU’s udenrigsministre er fortsat uenige om sanktioner mod varer fra ulovlige israelske bosættelser på den besatte Vestbred.
Irland, som i øjeblikket har formandskabet for EU-Rådet, var tirsdag og onsdag vært for et uformelt møde mellem EU’s udenrigsministre i Wicklow.
Her opfordrede Irland og Spanien med støtte fra Sverige, Belgien og Holland til fælles EU-restriktioner mod varer fra de ulovlige israelske bosættelser. Det rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Ungarn gjorde samtidig klart, at de modsætter sig forslaget under påskud af, at sanktioner kan skade de diplomatiske forbindelser til Israel.
Irland vedtog i juli som det første EU-land en lov, der forbyder import af varer fra ulovlige israelske bosættelser. Landet anerkendte staten Palæstina i 2024 og har gentagne gange kritiseret Israels udvidelse af ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred og det igangværende folkedrab i Gaza.
Irland har også presset på for at få EU-Israel-associeringsaftalen gennemgået. Aftalen danner grundlag for handelsforbindelserne mellem EU og Israel. Den blev underskrevet i 1995 og trådte i kraft i 2000.
EU er Israels største handelspartner. I 2025 udgjorde varehandelen mellem EU og Israel 43,3 milliarder euro.
Efter mødet opfordrede Irlands udenrigsminister, Helen McEntee, EU-landene til at handle samlet. Hun sagde, at det ikke er troværdigt at hævde, at man forsvarer international ret på ét område, men ikke på et andet.
EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, kommenterede ikke spørgsmålet om handelsrestriktioner på pressemødet efter mødet.
På et tidligere møde i juli drøftede ministrene tre mulige tiltag mod varer fra de ulovlige israelske bosættelser: importlicenser, meget høje toldsatser eller et egentligt importforbud.
Kallas sagde dengang, at et forbud havde størst opbakning, men at der ikke var flertal for nogen af mulighederne.
EU-landene er også uenige om, hvor stort et flertal der kræves for at vedtage handelsrestriktionerne. EU-Kommissionen og nogle medlemslande mener, at det kræver enstemmighed. Andre medlemslande og EU-Rådets juridiske tjeneste mener, at et kvalificeret flertal er nok.
Et kvalificeret flertal kræver støtte fra mindst 15 af EU’s 27 medlemslande, som samtidig skal repræsentere mindst 65 procent af EU’s befolkning.
Puls48
Den besatte Vestbred
EU’s udenrigsministre er fortsat uenige om sanktioner mod varer fra ulovlige israelske bosættelser på den besatte Vestbred.
Irland, som i øjeblikket har formandskabet for EU-Rådet, var tirsdag og onsdag vært for et uformelt møde mellem EU’s udenrigsministre i Wicklow.
Her opfordrede Irland og Spanien med støtte fra Sverige, Belgien og Holland til fælles EU-restriktioner mod varer fra de ulovlige israelske bosættelser. Det rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Ungarn gjorde samtidig klart, at de modsætter sig forslaget under påskud af, at sanktioner kan skade de diplomatiske forbindelser til Israel.
Irland vedtog i juli som det første EU-land en lov, der forbyder import af varer fra ulovlige israelske bosættelser. Landet anerkendte staten Palæstina i 2024 og har gentagne gange kritiseret Israels udvidelse af ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred og det igangværende folkedrab i Gaza.
Irland har også presset på for at få EU-Israel-associeringsaftalen gennemgået. Aftalen danner grundlag for handelsforbindelserne mellem EU og Israel. Den blev underskrevet i 1995 og trådte i kraft i 2000.
EU er Israels største handelspartner. I 2025 udgjorde varehandelen mellem EU og Israel 43,3 milliarder euro.
Efter mødet opfordrede Irlands udenrigsminister, Helen McEntee, EU-landene til at handle samlet. Hun sagde, at det ikke er troværdigt at hævde, at man forsvarer international ret på ét område, men ikke på et andet.
EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, kommenterede ikke spørgsmålet om handelsrestriktioner på pressemødet efter mødet.
På et tidligere møde i juli drøftede ministrene tre mulige tiltag mod varer fra de ulovlige israelske bosættelser: importlicenser, meget høje toldsatser eller et egentligt importforbud.
Kallas sagde dengang, at et forbud havde størst opbakning, men at der ikke var flertal for nogen af mulighederne.
EU-landene er også uenige om, hvor stort et flertal der kræves for at vedtage handelsrestriktionerne. EU-Kommissionen og nogle medlemslande mener, at det kræver enstemmighed. Andre medlemslande og EU-Rådets juridiske tjeneste mener, at et kvalificeret flertal er nok.
Et kvalificeret flertal kræver støtte fra mindst 15 af EU’s 27 medlemslande, som samtidig skal repræsentere mindst 65 procent af EU’s befolkning.
Download Puls48 App
Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.
Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.
