EU-Kommissionen hævder, at der kræves enighed mellem EU-landene for at gribe ind mod handel med varer fra ulovlige israelske bosættelser på den besatte Vestbred.

Ifølge nyhedssitet Euractiv, som har fået adgang til lækkede forslag forud for EU’s udenrigsministermøde mandag, hævder Kommissionen, at tiltagene skal betragtes som politiske snarere end handelsmæssige.

Det kan få afgørende betydning. Ved at placere sagen som et politisk spørgsmål frem for et handelsspørgsmål lægger Kommissionen op til en proces, hvor enkelte EU-lande kan blokere for et fælles EU-forbud mod handel med varer fra ulovlige israelske bosættelser. Dermed gør EU endnu en gang det lettere at lade handelen fortsætte end at håndhæve folkeretten.

Kommissionens linje går imod den linje, som Sverige og Frankrig har fremført. De håber at få sanktionerne igennem med støtte fra et flertal af EU-landene i stedet for et krav om enighed.

Samtidig er flere EU-lande gået videre nationalt. Ifølge Euractiv har lande som Irland og Holland fremmet national lovgivning, der skal forbyde handel med varer fra de ulovlige israelske bosættelser.

Ifølge Euractiv er tre muligheder på bordet: en særlig importlicens for varer fra bosættelserne, særlige toldsatser eller et totalforbud.

Striden kommer, mens flere EU-lande længe har krævet tiltag mod Israel på grund af folkedrabet i Gaza, udvidelsen af de ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred og Israels krig mod Libanon. Forsøgene er dog blevet bremset af modstand fra flere medlemslande.

Samtidig står spørgsmålet om bosættelserne centralt i folkeretten. Den Internationale Domstol i Haag fastslog i sin rådgivende udtalelse fra juli 2024, at Israels besættelse af Palæstina er ulovlig. Domstolen slog også fast, at Israel skal stoppe al ny bosættelsesaktivitet og fjerne de israelske besættere fra de besatte områder.

Domstolen understregede desuden, at alle stater har pligt til ikke at anerkende den ulovlige situation og ikke yde hjælp eller støtte til at opretholde den.