Din støtte sikrer uafhaengig journalistik
Puls48
Israels folkedrab i Palæstina
Britiske The Independent har sammen med Independent Arabia lavet en rekonstruktionsfilm af det israelske dobbeltangreb, der dræbte den palæstinensiske journalist Mariam Abu Dagga og omkring 20 andre palæstinensere. “Israel vidste, at der var journalister der,” siger et øjenvidne til The Independent.
Den 25. august 2025 dræbte Israel fem palæstinensiske journalister i et dobbeltangreb mod Nasser-hospitalet i det sydlige Gaza.
Israel angreb en trappe, hvor journalister plejede at filme, og en journalist blev dræbt. Ti minutter senere, da redningsarbejdere og journalister var nået frem til stedet for at redde og dokumentere, angreb Israel igen.
Omkring 20 palæstinensere, heriblandt fem journalister, blev dræbt i angrebene: Hussam al-Masri, Mariam Abu Dagga, Mohammed Salama, Moaz Abu Taha og Ahmed Abu Aziz.
Også den svenske freelancejournalist Baraa Lafi blev såret og har tidligere fortalt om tabet af sin ven og kollega Mariam Abu Dagga, som løb foran hende for at filme den formiddag.
I anledning af årsdagen har Independent og søsteravisen Independent Arabia lavet en omfattende rekonstruktion af det israelske angreb. De har indsamlet adskillige vidneudsagn fra øjenvidner og whistleblowere, analyseret billeder og videoer og har kunnet fremlægge beviser for israelske krigsforbrydelser.
Muhammad al-Haddad, journalist på Independent Arabia og øjenvidne, siger i den 20 minutter lange video:
“Området var fyldt med blod, menneskelige rester og sårede. Det var en scene, der mindede om dommedag.”
Ibrahim Salama, en anden journalist og øjenvidne, siger til Independents hold:
“Israel filmede under [det andet] angreb. De vidste, at der var journalister der, og at kameraer filmede det, der skete, men alligevel gjorde de dem til mål.”
Ifølge Independent afkræfter rekonstruktionen også den israelske hærs påstand om, at målet var et kamera, som Hamas havde opstillet.
I videoen portrætteres Mariam Abu Dagga også som person gennem optagelser lavet for Independent under Israels folkedrab i Gaza. Hun fortæller blandt andet, at hendes kærlighed til journalistfaget voksede trods folkedrabets enorme konsekvenser:
“Vi insisterer på at formidle det sande billede,” siger hun i filmen.

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.
Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.