21. november 2024 kl. 10:42

Puls48

Aktivisme

Danmark må handle: Aktion for Gaza foran Christiansborg

Torsdag den 21. november klokken 7:45 har sundhedsfaglige og frivillige organiseret en målrettet aktion foran Christiansborg. Aktionen, arrangeret af DialogJuice, Palmed og Sundhedsfaglige for Gaza, har ét klart budskab:
Danmark må imødekomme WHO´s anmodning og tage imod kritisk syge og sårede patienter fra Gaza.

“Danmarks nægtelse af medicinsk hjælp til Gaza er et moralsk svigt,” lyder det fra de fremmødte. Trods den bidende kulde har personer fra DialogJuice, Palmed og Sundhedsfaglige for Gaza samlet sig på Christiansborg Slotsplads for at minde politikerne om deres etiske og juridiske ansvar.

Et sundhedsvæsen i kollaps
Sundhedsvæsenet i Gaza er totalt kollapset som følge af Israels intense bombardementer og belejringer. Derudover har Israel blokeret nødhjælpsleverancer, herunder livsvigtig medicin og udstyr til hospitalerne, i mere end et år.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har mindst 14.000 palæstinensiske patienter akut behov for medicinsk evakuering. Blandt dem er børn, der risikerer at dø uden øjeblikkelig behandling. WHO og Læger Uden Grænser har derfor opfordret EU-lande til at tage imod disse patienter, da de hverken kan få behandling i Gaza eller nærliggende lande.

Andre lande handler – Danmark afviser
Norge, Frankrig, Belgien, Spanien og Italien har allerede reageret på appellen. Italien alene har modtaget 100 palæstinensiske patienter.
Danmark, derimod, har afvist WHOs anmodning med begrundelsen, at “en medicinsk evakuering fra Gaza kunne indebære en sikkerhedsrisiko for Danmark.”

Denne afvisning møder skarp kritik fra arrangørerne, der understreger, at det er et spørgsmål om at redde liv – om lægeetiske principper og medmenneskelighed.

Danmark og Israels våbenleverancer
Kritikken intensiveres af Danmarks fortsatte leverancer af komponenter til Israels våbenprogram. De F-35-fly, som Danmark har bidraget til, anvendes til at kaste tonstunge bomber over boligområder og flygtningelejre i Gaza. Når bomberne har såret og lemlæstet børn og voksne, nægtes de adgang til nødvendig livsvigtig behandling i Danmark.

“Danmark har et ansvar – ikke kun som medmennesker, men som en del af det internationale samfund,” lyder det fra arrangørerne. Aktionen skal minde politikerne om, at et kræftsygt barn fra Gaza ikke kan vente på politiske undskyldninger.

“Vi søger dialog – men vi kræver handling”
De fremmødte har placeret sig ved Christiansborgs indgange med skilte og flyers for at opfordre beslutningstagere til at handle. Udstyret med palæstinensiske flag og krav om medmenneskelighed insisterer de på, at Danmark må imødekomme sine etiske og juridiske forpligtelser.

“I dag har vi, DialogJuice, Palmed og sundhedsfaglige for Gaza, været foran Christiansborg for at tale med de politikere, der møder på arbejde. Vi synes, det er helt forrykt, at den danske regering blandt andet er med til at sende våben derned, som lemlæster børn, og at vi så ikke engang kan tage nogen af disse patienter til Danmark og give dem en værdig behandling. Derfor har vi stået foran Christiansborg for at appellere til politikerne og tale til deres samvittighed,” sagde Stig Jørgensen.

“Danmark må reagere. Hvor er medmenneskeligheden?” spørger arrangørerne og understreger, at det haster med handling.

Seneste nyt

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.