Israel arbejder systematisk på at ødelægge de betingelser, der gør det muligt for palæstinenserne at leve som et folk på den besatte Vestbred. Det konkluderer den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem i den nye rapport ”The Elimination Project”.

Ifølge rapporten har Israel intensiveret angrebene på stort set alle dele af palæstinensernes liv. Det gælder blandt andet deres mulighed for at arbejde, gå i skole og på universitetet, få lægehjælp, besøge familie og dyrke deres jord.

Det skriver The Guardian, som fik adgang til rapporten inden offentliggørelsen.

B’Tselem peger på fem områder, der tilsammen skal gøre livet stadig vanskeligere for palæstinenserne: vold og intimidering, begrænsninger af bevægelsesfriheden, økonomisk kvælning, ødelæggelse af sociale og politiske institutioner samt etnisk udrensning og udvidelse af den israelske besættelse.

Siden oktober 2023 er 1.107 palæstinensere blevet dræbt af Israel på den besatte Vestbred, oplyser B’Tselem.

Organisationen beskriver samtidig, hvordan dele af den israelske stat med finansminister Bezalel Smotrich i en central rolle forsøger at ”skabe en virkelighed, hvor millioner af palæstinensere lever i konstant frygt for israelsk militær og civil vold”.

Palæstinensiske samfund bliver ifølge rapporten fordrevet i stadig hurtigere tempo. Samtidig udvider Israel sin besættelse gennem bosættelser, udposter, landbrug og infrastruktur forbeholdt jøder.

Når B’Tselem bruger ordet ”eliminering”, handler det om at ødelægge de forhold, der gør det muligt for palæstinenserne at eksistere som et folk. Det gælder blandt andet deres jord, institutioner, kultur, sociale relationer og politiske fremtid.

Ifølge organisationen er målet at gøre den israelske besættelse af området permanent, mens palæstinensernes samfund bliver stadig mere fragmenterede og afhængige.

The Guardian beskriver blandt andet, hvordan 49-årige Haytham Adnan Murad måtte bære sin 12-årige datter uden om en israelsk vejspærring efter et hospitalsbesøg. Datteren kunne ikke gå efter en operation, men vejen hjem til deres landsby var blevet spærret af det israelske militær.

64 palæstinensiske samfund tvangsfordrevet

Siden oktober 2023 er 64 palæstinensiske samfund blevet tvangsfordrevet på den besatte Vestbred.

Rapporten fremhæver også Smotrichs ”The Decisive Plan” fra 2017. Ifølge B’Tselem er planen central for at forstå den politik, der i dag føres på den besatte Vestbred.

Planen opstiller tre muligheder for palæstinenserne: De kan acceptere jødisk overherredømme og opgive deres nationale krav, forlade området eller blive mødt med militær vold, hvis de gør modstand.

B’Tselem mener, at denne tankegang siden er blevet omsat til konkret politik, budgetter og nye beføjelser i den israelske stat.

Rapporten beskriver også besættervold som en del af det israelske kontrolsystem. Volden udøves i mange tilfælde sammen med soldater eller med støtte fra israelske sikkerhedsstyrker. Staten stiller samtidig våben, udstyr og infrastruktur til rådighed, mens gerningsmændene ifølge B’Tselem næsten altid går fri.

Israel har desuden skærpet det økonomiske pres på palæstinenserne. B’Tselem beskriver udviklingen siden 2023 som en politik med ”fuld økonomisk kvælning”, der har frataget palæstinensere deres levebrød, ødelagt infrastruktur og øget Israels kontrol med ressourcer.

Arbejdsløsheden på den besatte Vestbred steg fra 13,1 procent i 2022 til 31,3 procent i 2024. FN vurderede samtidig, at omkring 700.000 palæstinensere på den besatte Vestbred i 2024 havde brug for hjælp til at købe mad.

Israel har siden oktober 2023 også intensiveret angrebene på palæstinensiske organisationer. Kontorer er blevet stormet, organisationer er blevet tvangslukket, og ansatte, frivillige og aktivister er blevet chikaneret og taget til fange.

Kareem Jubran, der leder B’Tselems feltarbejde på den besatte Vestbred, siger, at der ikke er tale om enkeltstående angreb.

”Når man ser på det samlede billede, fører det til én konklusion: Hovedmålet er at eliminere palæstinenserne som et kollektiv,” siger han.

B’Tselems direktør, Yuli Novak, kalder Smotrichs plan fra 2017 for ”drejebogen” bag den udvikling, organisationen nu beskriver.