I en tid, hvor elever og universitetsstuderende verden over indleder et nyt studieår med håb og store ambitioner, er kontrasterne tydeligere end nogensinde. Mens nogle unge påbegynder deres rejse mod at blive læger, håndværkere eller it-specialister, fordyber andre sig i økonomi, jura eller kunst. Nogle skriver deres afhandlinger, mens andre overvejer retningen for deres fremtid. Samtidig søger palæstinensiske børn og unge i Gaza efter sikre steder, hvor de israelske bombardementer ikke kan nå dem. For dem handler det ikke om studier eller eksamener, men om overlevelse. De har allerede mistet sidste skoleår, og nu står de til at miste endnu et.

Mens resten af verden tænker på deres fremtidige karrierer, drømme og mål, kæmper børnene i Gaza for deres liv. Israels krig mod Gaza har frataget dem deres ret til uddannelse, en ret som mange andre børn verden over tager for givet. Uddannelse, der normalt er en kilde til håb, vækst og fremskridt, er blevet en fjern drøm for de palæstinensiske børn, der i stedet må leve i konstant frygt. Skolerne, der burde være sikre læringssteder, er blevet til ruiner, og endnu et skoleår går tabt.

Denne tragiske forskel i virkeligheder udstiller den systematiske dehumanisering, som palæstinensiske børn oplever. I en verden, der fejrer videnskabelige opdagelser og sociale fremskridt, bliver generationer af palæstinensere frataget deres grundlæggende ret til uddannelse, beskyttelse og et liv uden frygt. Hvad der for mange børn er begyndelsen på en rejse mod selvrealisering, er for palæstinensiske børn blevet et mareridt, hvor skolegården er blevet erstattet af ruiner, og lærdommen er blevet fortrængt af overlevelsesinstinkter.

Med hvert tabt skoleår mister Gaza en generation af potentielle læger, lærere, kunstnere og ingeniører, som kunne have bidraget til deres samfund og verden. Disse børn bliver frataget ikke kun deres uddannelse, men også deres liv og fremtid.