Debat

Gaza er helvede på jorden

Puls48

Gaza er helvede på jorden

Udgivet af: Christian Juhl. Tidl. medlem af Folketinget for Enhedslisten

Israel er i gang med at annektere Palæstina og dræbe eller tvangsfordrive befolkningen.

Det, som Israel gør, har intet med selvforsvar at gøre.

Det er umenneskeligt og ubegribeligt kynisk at angribe børn i kø efter lægehjælp, familier, der bor i telte, eller desperate mennesker, der forsøger at få mad til deres sultne familier.

FN-organisationen UNICEF beretter, at kun et mindretal af drikkevandsproduktionen fungerer, og at børn vil dø af tørst, og at tusinder lider af underernæring.

Det, der sker, er mord – folkemord.

Mere end 56.000 mennesker er dræbt, heraf mere end 17.000 børn.

916 børn under 1 år er dræbt

893 børn mellem 1 og 2 år er dræbt

857 børn mellem 2 og 3 år er dræbt

840 børn mellem 3 og 4 år er dræbt

816 børn mellem 4 og 5 år er dræbt

919 børn mellem 5 og 6 år er dræbt

863 børn mellem 6 og 7 år er dræbt

906 børn mellem 7 og 8 år er dræbt

810 børn mellem 8 og 9 år er dræbt

863 børn mellem 9 og 10 år er dræbt

846 børn mellem 10 og 11 år er dræbt

896 børn mellem 11 og 12 år er dræbt

917 børn mellem 12 og 13 år er dræbt

1.005 børn mellem 13 og 14 år er dræbt

1.020 børn mellem 14 og 15 år er dræbt

950 børn mellem 15 og 16 år er dræbt

1.074 børn mellem 16 og 17 år er dræbt

1.075 børn mellem 17 og 18 år er dræbt

Kilde: Politiken, 12. juli 2027

Målet er et Stor-Israel

Den israelske regering siger direkte, at målet er at genbesætte Gaza, fordrive palæstinenserne og bygge ulovlige israelske bosættelser.

Satellitbilleder dokumenterer i disse dage, at den etniske udrensning er i fuld gang. Store dele af den belejrede enklave er omdannet til et månelandskab. 70 pct. af alle boliger i Gaza er jævnet med jorden.

Zionisternes mål er et Stor-Israel, renset for palæstinensere. Det må ikke få lov at ske.

Øget pres på regeringen og EU

Vi må udvide vores aktiviteter og øge presset på den danske regering og EU.

Regeringen og EU skal kræve våbenhvile og et øjeblikkeligt stop for Israels folkemord.

De skal sikre, at nødhjælp kan komme ind i Gaza og give massiv humanitær støtte, blandt andet ved at modtage sårede børn til hospitalsbehandling.

Det er kynisk og ganske umenneskeligt, at regeringen siger nej til at tage imod de allermest syge børn fra Gaza til behandling i Danmark.

Og så skal de stoppe al våbenhandel med Israel – både import og eksport, våbendele og våbentransport.

Opsig handelsaftaler og associeringsaftalen mellem EU og Israel

Og så ligger det på den flade hånd, at regeringen og EU skal indføre effektive handelssanktioner og opsige handelsaftaler og associeringsaftalen med Israel.

Det var pinligt at se, hvordan EU-landenes ledere i den forgangne uge ikke kunne nå til enighed om dette klare og enkle krav.

Danmark skal anerkende Palæstina som en selvstændig stat.

Den danske regering skal aktivt støtte de internationale domstoles arrestordrer og retsforfølge krigsforbrydere – blandt andet Netanyahu og de andre ministre i hans regering.

De hører ikke hjemme i et regeringskontor. De hører hjemme i et fængsel.

Israel ud af alle besatte områder

Regeringen og EU skal tvinge Israel til at forlade alle de besatte områder og sikre, at

fordrevne flygtninge får retten til at vende hjem.

Endelig skal regeringen og EU kræve, at gidsler og

uretmæssigt fængslede på begge sider øjeblikkeligt og betingelsesløst sættes fri.

Mangfoldige aktiviteter

Vi har i mange byer aktioneret for disse og andre krav, holdt demonstrationer, debatmøder, arrangeret film- og kulturaktiviteter, skrevet hundredvis af læserbreve, og sygeplejersker, undervisere, musikere og mange andre har samlet underskrifter og sendt dem til regeringen og Folketinget.

Enhedslistens Trine Pertou Mach har i Folketinget taget op mod 120 initiativer og forslag, indkaldt ministre til samråd og stillet spørgsmål efter spørgsmål – ofte sammen med Alternativet, Radikale Venstre og SF.

Formålet er at flytte regeringen væk fra deres fodslæbende holdning, hvor de snakker og snakker uden at handle.

Det nytter

Mange spørger: Hjælper aktiviteterne noget?

Og svaret er: Ja, det gør de.

Den nyeste meningsmåling viser, at 57 pct. i

Danmark mener, at Israel er gået for vidt.

Det er en stigning fra 45 pct. for 9 måneder siden. Kun 17 pct. støtter nu Israel.

Tallene ligner udviklingen i det øvrige Europa.

Så det nytter at lave solidaritetsarbejde, at protestere og demonstrere.

Bredere og stærkere modstand

Men vi skal videre. Solidariteten med Palæstina skal gøres endnu bredere. Endnu stærkere. Flere skal med i arbejdet, så vi formår at få regeringen og EU til at handle konsekvent mod Israel.

Alle kan gøre noget. Jeg kommer fra Silkeborg.

Vi kan ikke samle så mange som de store byer, og slet ikke hver lørdag.

Vi har holdt demonstrationer.

Vi har arrangeret filmaftener.

Vi har holdt debatmøder.

Vi har skrevet læserbreve og sendt protester til ministrene.

Og lige nu står vi hver fredag på Torvet og snakker med mennesker, der kommer forbi, om de uacceptable forhold for palæstinenserne.

Vi fortsætter

Nogle få er uenige, en del er ligeglade.

Men mange stopper op og får en snak med os eller får vores flyer med.

Vi må fortsætte og styrke indsatsen i alle byer, indtil regeringen og EU har forstået, at det er kriminelt og ansvarspådragende ikke at stoppe myrderierne.

Vi må fortsætte, indtil de siger fra over for Israel.

Vi må fortsætte, indtil palæstinenserne har fået ret til eget land og et værdigt liv.

Christian Juhl. Tidl. medlem af Folketinget for Enhedslisten
Medlem af bestyrelsen i FN-forbundet og kontaktperson for Enhedslistens Palæstinaudvalg

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.

Skriv et svar

Kort nyt

Download Puls48 App

Følg os på:

Vi samarbejder med et stort netværk af journalister, der sikrer nøjagtig og aktuel dækning fra de mest essentielle steder og begivenheder. Vores ambition er at dække de historier, der fortjener opmærksomhed, og præsentere faktuel nuanceret indsigt.

Tak, du er nu tilmeldt puls48 nyhedsbrev

Vær med til at skabe en mere nuanceret og retfærdig fortælling om Palæstina.